Norge, landet der går i blodet på en.

Turen til  Norge var det smukkeste jeg kunne udsætte mig selv for. Jeg vil lave et hæfte der skal hedde "På Mc i Norge". Det skal gøre det nemmere for andre at opleve dette smukke land.
Desværre hændte der den 21 .7, et par dage før jeg drog afsted,  den forfærdelige begivenhed, hvor et selvoptaget og selvretfærdigt menneske satte sig til dommer over andres liv på øen Utøya. Under hele turen kunne jeg følge Nordmændenes kamp for at få denne begivenhed sat på plads i deres univers. Det hjalp måske også mig til at sætte det i relief til mit liv i Danmark.

Men da det var første gang jeg var i Norge, hvor jeg kunne opleve både landets og dets menneskers i længere tid, kom Utøya ikke til at fylde hele turen. Det er Norge for storslået til, og min hjerne for lille til...

På vejen besøgte jeg nogle venner i det Nørrejyske. I Hvalpsund blev jeg modtaget af Carsten og Henrik, der fulgte mig til Ålborg. Hadsund udmærker sig ved at ligge ved Limfjorden, og ved at have palmer ved stranden. Imponerende!!

Carsten og Henrik modtager mig i Hvalpsund.

Dagen efter gik det mod færgen i Hirtshals. Jeg havde bestilt billet ved Colorline. Det var ikke det klogeste at gøre fandt jeg ud af. Der er meget billigere løsninger, så det er klogt at undersøge det ordentligt inden man tager afsted.

Vel ankommen til Kristiansand, susede jeg videre op over midten af  Sydnorge.  Det er vej nr. 9. Jeg havde et kort der dækker over den sydligste del af Norge, Fra Kristiansand til og med Bergen. Jeg anslog at ca 200 km den første dag ville være passende inden der skulle slås lejr for natten. Det gjorde jeg i Hovden på en campingplads.
Det regnede hele vejen derop, og mine handsker blev gennemblødt med det samme. Hænderne blev iskolde, så noget måtte der gøres, hvis jeg skulle køre. På med et par plastikposer. Også på fødderne, for støvlerne kunne heller ikke holde vandet ude. Det gik faktisk fint. Jeg frøs ikke selvom både strømper og handsker var gennemblødte. Det må være en slags termoeffekt der opstår. Men sexet så det nu ikke ud.
Jeg havde regnet med at skulle sove i hytte, men de ville have 700 kr for en sådan. Så kunne jeg sagtens leve med at slå mit telt op for natten. Det kostede 130,- , hvilket var generelt for alle campingpladserne .
Uanset regnvejret, så var det fantastisk smukt allerede denne første dag. Jeg kom op på fjeldet, og den smukke natur foldede sig ud med det samme. Endda elge kom der løbende på vejen.

Et af de mange vandfald . Tænk sig at have et sådan i baghaven.

Dag 2 skyndte jeg mig op på cyklen for at komme op til den campingplads jeg havde bestemt mig for at ligge på i nogle dage ved Nordfjorden.
Den lå godt nok langt oppe. Ca 300 km nord for Bergen. Så det blev en lang køretur. ca 470 km, hvilket er ret meget i Norge på en dag, fandt jeg ud af.
Der skulle dog sejles to gange og køres på dejlige snoede veje. Herligt, men trættende til sidst.

Mosekonen brygger ved campingpladsen.

Endelig kommer jeg frem. Det er lidt sent, men jeg får teltet op og kommer i soveposen, godt træt men glad. Hvad lærte jeg så denne dag. Jo at jeg skal regne med en gennemsnitsfart på 40 km/t. ikke fordi det går langsomt, men fordi der skal tankes, spises, snakkes, tages billeder og måske en lille morfar eller stavkirke undervejs. En dagstur bør derfor ikke være på mere end 300 km, hvis der skal ses noget og snakkes også.
Natten bød også på oplevelser. Luftmadrassen der var venligst udlånt af min ven Steen, sprang læk om natten, og jeg sov på den hårde Norske klippegrund.

Jeg havde fornøjelsen af at bo ved siden af Jostedalbræen. Den bør du opleve inden du forlader denne verden. Et storslået syn.

Jeg drog lidt rundt i området. Kom forbi krydstogtskibe der lå så tæt ved vejen at jeg næsten kunne røre dem når jeg kørte forbi. Så elvene og fjorden med det smukke akvamarinblå vand. Farven kommer af smeltevandet fra Jostedalbræen. Kom også ud på Norges dårligste vej. Store huller der der skulle snirkles udenom. På et tidspunkt var jeg ikke vågen og røg i et hul. Det betød at nummerpladen røg i bagdækket. nummerpladholderen knækkede, og jeg måtte finde et sted hvor jeg kunne "sy" det. Det var godt at jeg havde værktøj i min tanktaske. ellers var det ikke nemt at skulle køre uden nummerplade.

Grimsdalen ved Dombås. Et sted jeg helt sikkert skal opleve igen.

Dagen efter drog jeg videre mod Dombås. Det gik gennem tre tunneller, og for de første 2 blev vejret værre . Hver  gang jeg skulle ud af en tunnel håbede jeg at solen ville skinne. Men ak og ve' . Det blev værre for hver gang. Næstsidste gang var det som at køre i mælk. Endelig kom jeg ud af en tunnel og ind i solen. Og da åbenbarede der sig en højslette. En sæter er det vel, der var solbeskinnet, vidtstrakt og betagende. Ca 30 km kørte jeg inden der atter dukkede grønne og frodige marker op igen.  Vejen til Geiranger kørte jeg forbi. Trollstigen  er jo ellers et must, men det var ikke med i mine planer for denne gang. Det gjorde heller ikke noget, for om aftenen talte jeg med nogle tyskere der skuffet var kørt vejen i tæt tåge.

Skovbund dækket af lav. I DK er lav noget stift noget, her er det silkeblødt.

Ved Dombås kørte jeg op over Grimsdalen, der er nationalpark. Det er noget af det smukkeste jeg nogensinde har oplevet. Jeg kørte 60 km på grusveje gennem Dalen, der er en sæter. Jeg skal derop igen. Netop som denne dal slutter, kan man fortsætte videre i en anden dal med lige så meget grusvej. Lige noget for offroadere.
Lidt nord for denne dal ligger Dovrefjeldene. Indkørslen er betagende smuk. Det starter med et bjerg med en gletsjer i. Der er en vej som går rundt om Dovrefjeldet. Man skal lige sikre sig at denne vej er åben. Det kan man se i Dombås på et skilt.
Turen i Dovrefjeldet har jeg også til gode. Den er over 100 km lang så vidt jeg kan se på mit kort, så det måtte vente.
Hjemmet ventede også. Jeg  var 1250 km hjemmefra, og skulle til at vende snuden mod Danmark. Med 40 km i timen tager det jo sin tid. Det blev ned gennem Gudbrandsdalen af 6'eren. En rædsom vej hvor man bliver låst fast mellem 2 biler og ikke har nogen manøvrefrihed. Jeg drejede fra ved Gjøvik og kørte af mindre veje ned overTelemarken. Kom forbi Utøya der ligger ved Hønefoss. Det opdagede jeg nu ikke. Videre ned mod søen Niseren der ligger i Nissedalen. Her overnattede jeg den sidste nat i Norge.

En af de mange stavkirker som jeg passerede. Dette var nok den smukkeste. En lille domkirke, på størrelse med en lille landsbykirke. Inde i kirken føles det ligesom om at der kan springe en viking frem hvert øjeblik det skal være.

Niseren om aftenen.

Så bliver det ikke smukkere. Den dag.

Jeg overnattede  ved den sydligste ende af søen. Der var ikke engang myg af betydning. Desværre kunne jeg ikke få noget at spise i byen, idet kromanden havde travlt med at lave mad til den kommende byfest, der skulle starte dagen efter. Kim Larsen skulle komme og spille. Det så hele byen frem til. Derfor ville Kromanden ikke have kunder. Der var 25 km til nærmeste spisehus, så jeg valgte at sulte til næste morgen. Det skete der nu ikke noget ved.
Om aftenen kom der 2 fyre der havde været ude at fiske. De havde på få timer fanget 9 ørreder på orm. Dem, altså ørrederne,  smed de på grillen. Selvom jeg så meget sulten ud så fik jeg ikke noget. Næste gang tager jeg selv en fiskestang med.

Næste morgen gik det så nedover til Kristiansand, hvor færgen ventede. Denne gang tog jeg ikke Colorline, men et konkurrerende firma hvor prisen var næsten det halve af de 780 kr jeg på opturen havde givet for en enkelt. Det er jo ran ved højlys dag.!!
På færgen var jeg sammen med 3 andre danskere der havde kørt rundt i Norge også. Den ene havde kørt alene ligesom jeg. Det kan nok være snakken gik. Det var dejligt at kunne få snakket lidt af, for det er nok svært for andre at forstå hvor meget Norge kan gå i blodet på.

Meget har jeg ikke beskrevet, men jeg vil komme tilbage med praktiske oplysninger senere. Man kan ved den rette forberedelse gøre turen for overkommelige penge. Både vedr, overnatning, mad og billetter. Dette og flere andre ting ,har jeg gjort mig nogen tanker om og vil komme ind på det i senere indlæg.